Hvad er en køberrådgiver?

En køberrådgiver varetager altid købers interesser, da den sælgende ejendomsmægler altid er sælgers mand.
Køberrådgivning kan ifølge lovgivningen udføres af alle personer. Der er dog krav om, at aftaler om køberrådgivning skal indgås skriftligt, ligesom det er et krav, at man i disse aftaler oplyser, hvilken uddannelsesmæssig baggrund køberrådgiveren har, og hvilken form for forsikringsdækning vedkommende har.

Ejendomsmæglere, der er medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening, har derfor naturligvis også som alle andre ret til at udføre køberrådgivning.

Ejendomsmæglernes uddannelse og deres praktiske erfaring med salg af fast ejendom giver ejendomsmæglerne et grundigt og fyldestgørende indblik i regler, faldgrupper, forhandlingsteknikker o.lign. i forbindelse med rådgivning vedrørende køb af fast ejendom. Samtidig dækker den kollektive forsikring, som Dansk Ejendomsmæglerforening har tegnet hos Tryg Forsikring også, når medlemmerne udøver køberrådgivning.

Dansk Ejendomsmæglerforening har desuden udarbejdet et såkaldt Tryghedsmærke for Køberrådgivning. Dette tryghedsmærke kan opnås af ejendomsmæglere, der er medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening, som har deltaget på et DE godkendt køberrådgivningskursus, og som efterfølgende har bestået en e-læringstest vedrørende køberrådgivning. Herudover er medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening underlagt et sæt interne retningslinjer, som har til formål at sikre, at medlemmerne overholder alle regler vedr. køberrådgivning, udøver køberrådgivningsopgaven på en etisk forsvarlig måde, og kommer ?hele vejen rundt? om køberrådgivningsopgaven.

 

kr

Som forbruger er man derfor særdeles godt stillet ved at vælge en køberrådgiver med DE’s tryghedsmærke, fordi der er sikkerhed for en høj faglig standard og forsikringsdækning i ethvert tilfælde, hvor en køberrådgiver skulle begå ansvarspådragende fejl.

Det er ofte en betingelse fra sælgers side, at køber benytter en uddannet ejendomsmægler eller en bestallingshavende advokat. Dette er for at sikre, at ekspeditionerne foregår planmæssigt og præcist, så sælger ikke risikerer at skulle vente med at få sine penge.

Det er normalt aftalt, at hvis køber eller dennes rådgivers forhold medfører forsinkelse af frigivelse af købesummen, skal købesummen forrentes med den til enhver tid fastsatte rentesats iht. rentelovens § 5, stk. 1 for forsinkelsesperioden. Renten beregnes på baggrund af den officielle udlånssats med tillæg af 8 %. Der kan således være store omkostninger forbundet med forsinkelse fra købers side.

Ingen rådgiver, hverken ejendomsmæglere eller advokater, må rådgive både køber og sælger i samme handel. Hvis sælgers ejendomsmægler tilbyder at hjælpe med berigtigelsen, må mægleren således ikke vejlede eller rådgive køber, men kun hjælpe med berigtigelse.

Som køber skal du være opmærksom på, at ejendomsmægleren varetager sælgers interesser. I Lov om formidling af fast ejendom m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2015, fremgår det direkte af bestemmelserne, at mægler alene er sælgers repræsentant. Det vil derfor være en fordel for køber at have sin egen advokat, så der også er en, der varetager købers interesser.

Det bør under alle omstændigheder fremgå af købsaftalen, hvem der skal berigtige bolighandlen.

pakke

FULDPAKKE

Til dig, der gerne vil have en komplet boligkøbsrådgivning inkl. evt. berigtigelse

Pakken indeholder:

  • Gennemgang af købsaftale samt handlens øvrige dokumenter
  • Udarbejdelse af skrivelse til ejendomsmægler/sælger
  • Udarbejdelse / kontrol af skøde samt tinglysning
  • Udarbejdelse / kontrol af refusionsopgørelse

Pris kr. 7.499,00 inkl. moms